Hamstrede domænenavne står ubrugte hen

Snesevis af letgenkendelige danske domænenavne som bolig.dk, rejser.dk og fodbold.dk står fortsat ubrugte hen, knap otte år efter at TDC og Cybercity hamstrede dem. Dansk Internet Forum er med en ny lov klar til at kræve domænenavne tilbage.

Danske internetbrugere på jagt efter drømmeboligen, en tiltrængt ferie eller de seneste sportsresultater fra superligaen bliver skuffet, hvis de klikker sig ind på henholdsvis bolig.dk, rejser.dk og fodbold.dk.

Ligesom snesevis af andre domænenavne er de nemlig fortsat blottet for relevant indhold, knap otte år efter at de blev hamstret af internetudbyderne TDC og Cybercity.

Selskaberne udnyttede i 1997 øjensynligt deres insiderviden som medlemmer af Foreningen af Internetleverandører (FIL) til at registrere domænerne, før offentligheden fik mulighed for det.

Ny lovgivning

Dansk Internet Forum (DIFO) har siden overtaget administrationen af domænenavne.

Her er formanden, professor Mads Bryde Andersen, klar til at kræve domænenavne tilbage, når området for første gang bliver reguleret af lovgivning i det nye år.

- Min opfattelse er, at man bør gøre noget ved det, fordi det er misbrug af en knap ressource. Alle har en interesse i, at domænenavne, der sender et klart signal, også bruges til at formidle et klart signal og ikke bare hænger på en tørresnor, siger Mads Bryde Andersen.

TDC og Cybercity fik sammen med andre udbydere domænenavnene i 1997, da generiske navne blev givet fri i Danmark. En advokatundersøgelse konkluderede senere, at domænerne formentlig blev taget ved brug af insiderviden, men at DIFO ikke havde beføjelser til at kræve domænenavnene tilbage.



Et lille udpluk af de domænenavne, som står ubrugte hen.

DIFOs hjemmeside indeholder hele listen over http://www.difo.dk/Sager/domnavn_registreret_jan_1997.pdf" target="_blank">domænenavne ansøgt i de to uger i januar 1997 (PDF).

TDC

banker.dk
biler.dk
bio.dk
biografer.dk
cafe.dk
fodbold.dk
foto.dk
jul.dk
nyheder.dk
sport.dk
teater.dk

Cybercity
aviser.dk
biograf.dk
bolig.dk
chat.dk
edb.dk
film.dk
finans.dk
fitness.dk
hardware.dk
kort.dk
lotto.dk
mad.dk
mobil.dk
rejser.dk
sex.dk
software.dk
superliga.dk
telefon.dk
tv.dk
vejret.dk
Afviser hamstring
Hos Cybercity afviser teknisk direktør Jesper Hansen, at domænerne blev taget uretmæssigt. Samtidig påpeger han, at Cybercitys kunder i dag kan bruge domænenavnene til at få e-mailadresser med endelser som edb.dk, mad.dk og reklame.dk.

- Alle Cybercity-kunder kan bruge dem som e-mail-alias, så det er forkert at sige, at de står ubrugte hen. Jeg mener ikke, at markedet går glip af noget. De her navne krænker jo ingen tredjepart, fordi de er generiske, siger Jesper Hansen.

Af samme grund har Cybercity ingen planer om at skille sig af med navnene.

Også TDC afviser, at firmaet har fået domænenavnene uretmæssigt. Selskabet er dog i gang med at finde ud af, hvordan domænenavnene skal bruges i fremtiden.

- Vi er i gang med at lave en gennemgang af alle de domænenavne, vi har liggende, for at vurdere hvilke der har foretningsmæssig interesse for os eller kan få det i fremtiden, siger Per Rasmussen, direktør for TDC Online.

DIFO tabte sag om co.dk

Indtil videre kan både TDC og Cybercity dog sidde trygt på domænenavnene, hvis de har lyst.

DIFO forsøgte sidste år at få domænenavnet co.dk tilbage fra firmaet Digital Marketing Support, men blev modsagt af først Østre Landsret og siden Sø- og Handelsretten.

Mads Bryde Andersen vil derfor vente til, at politikerne i 2005 for første gang regulerer domæneområdet med lovgivning, før han igen går i aktion mod domæneejere.

- Vi kunne ikke tage det domænenavn, og det giver ikke ligefrem blod på tanden til at tage andre generiske domænenavne. Så det er tænkeligt, at DIFO venter til efter, loven er vedtaget, siger Mads Bryde Andersen.

Hamstring forbydes

Det foreløbige udkast til et lovforslag lægger op til, at ejerne af domænenavne ikke må anvende dem i strid med god domænenavnsskik eller beholde dem med videresalg eller udlejning for øje.

Der er dog flere mellemregninger i det regnestykke. Lovforslaget lægger op til, at administrationen af domænenavne først skal i udbud, så det er altså ikke sikkert, at DIFO får den opgave i fremtiden. Eller at Mads Bryde Andersen for den sags skyld bliver medlem af DIFOs bestyrelse.

Hertil kommer, at domænenavne registreret før lovens ikrafttræden først kan tages tilbage fem år efter - det vil sige i 2010.

Relevante links

Betænkning om administration af domænenavne i Danmark

Advokatundersøgelse af domænenavne registreret i 1997

Annonceindlæg fra SoftwareOne

Quantum computing bliver næste konkurrenceparameter

Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S